De lokale virksomheder i Egedal Kommune viser stor interesse for at støtte udsatte og forældreløse børn. Foto: Iván Hidalgo
De lokale virksomheder i Egedal Kommune viser stor interesse for at støtte udsatte og forældreløse børn. Foto: Iván Hidalgo
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny opgørelse: Flere virksomheder i Egedal hjælper forældreløse og udsatte børn

På fem år er antallet af virksomheder i Egedal Kommune, der donerer penge til børneorganisationen SOS Børnebyerne steget fra 17 til 25

Virksomheder i Egedal Kommune kigger i højre grad mod udsatte og forældreløse børn og unge, når de vælger at lægge deres støttekroner.

Det skriver børneorganisationen SOS Børnebyerne i en pressemeddelelse.

Faktisk er der 47 procent flere virksomheder i 2017 i Egedal Kommune, der støtter SOS Børnebyerne sammenlignet med fem år tidligere. Det viser en ny opgørelse.

”Vi har oplevet, at der er en øget interesse blandt firmaer og virksomheder i at støtte vores arbejde for verdens mest udsatte børn. Det er især mindre virksomheder som tøjbutikker, bilforhandlere og lægepraksisser, som i stigende grad bakker op. Når virksomheder vælger at støtte – også selvom der er tale om en lille butik, hjælper det en masse børn,” fortæller SOS Børnebyernes direktør, Mads Klæstrup Kristensen.

Stigning på landsplan

Det er ikke kun i Egedal Kommune, at SOS Børnebyerne ser en øget tendens til at virksomheder vælger at poste penge i børneorganisationen.

På landsplan er der de sidste fem år sket en stigning, så næsten 700 flere virksomheder i dag støtter SOS Børnebyerne.

”Det er både den lokale smykkeforretning, mellemstore advokatkontorer og helt store virksomheder, som vælger at støtte vores arbejde. Mange af virksomhederne giver udtryk for, at deres medarbejdere er stolte over, at virksomheden støtter en humanitær organisation. Kunderne får ofte et mere positivt syn på virksomheden, og mange firmaer fortæller os, at medarbejdertilfredsheden stiger,” siger Mads Klæstrup Kristensen.

SOS Børnebyerne giver over 84.000 forældreløse og udsatte børn en ny familie i SOS-børnebyer verden over, hvor børnene vokser op med en SOS-mor og en masse søskende.

En YouGov-undersøgelse fra 2014 konkluderer, 69% af danskerne vil føle sig mere stolte af at arbejde i en virksomhed, hvis den støtter en humanitær hjælpeorganisation.

Publiceret: 06. Oktober 2017 10:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere