Eva Hejlsø er ny formand i Grundsø Amatør Scene. Pressefoto
Eva Hejlsø er ny formand i Grundsø Amatør Scene. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye kræfter til lokal teaterforening

Tidligere formand kommer tilbage til Gundsø Amatør Scene

Der bliver nu pustet nyt liv i Gundsø Amatør Scene. Foreningen har nemlig hentet Eva Hejlsø tilbage til foreningen og peget på hende som formand, fordi bestyrelsen ikke mente, at man selv havde egnede kandidater til formandsposten. Eva Hejlsø har spillet med i egnsspillene siden 1991, været sekretær for GAS i syv år, har hjulpet til med ombygningen af Spraglehøjgård og har altid haft en stor forkærlighed for teater og for selve Gundsø amatør scene. Hun er 51 år gammel, uddannet skolelærer og har hele sit liv beskæftiget sig med teater, revy, dans, musik, sang, instruktion og skrivning af især børneteaterstykker. I de sidste 4 år har hun lagt sin teaterenergi hos Gundsømagle dilettanterne

Farvel efter 18 år

Eva Hejlsø afløser Annelise Christoffersen, der efter 18 år som formand for Gundsø Amatør Scene nu siger farvel. Hun har valgt at gå af som formand, for at komme tættere på sin datter og barnebarn i København. Hun har lagt utroligt mange kræfter i foreningen, og hun har igennem alle årene lagt en stor ære i at lave alt lige fra at have kontakten med kommunen, skrive egnsspil til at bage kage til børnene, når foreningen lavede børneforestillinger.

Den nye formand og bestyrelse er allerede gået i gang med arbejdet. Målet er foreløbig at puste liv i nogle flere aktiviteter, og bestyrelsen har i de seneste dage fået flere henvendelser om nye medlemmer.

Publiceret: 19. Maj 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere