Narkohandler knaldet foran natklub

27-årig lokal mand med 2.9 gram amfetamin på lommen snuppet foran Da Club i Stenløse

Et par betjente fra Nordsjællands Politi patruljerede natten til lørdag i Egedals Centret foran natklubben Da Club i Stenløse, hvor en 27-årig mand fra lokalområdet blev bedt om at tømme lommerne, der viste sig fyldte med amfetamin.

Mere end til eget forbrug

Da betjentene vejede amfemtaminen, som den 27-årige mand havde haft i lommerne, stoppede vægten på ikke mindre end 2.9 gram.

Vagtchef Hans Gosvig fra Nordsjællands Politi: "Der var så meget amfetamin, at hvis det var til den 27-årige selv, så skulle han have taget adskillige baner i løbet af natten."

Sigtet for ulovlig besiddelse

Manden blev derfor klokken 01.15 sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, fik konfiskeret de 2.9 gram amfetamin, hvorefter han fik lov til at gå.

Den 27-årige formodede narkohandler vil indenfor kort tid modtage et bødeforlæg fra politiet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer, oplyser vagtchefen.

null

Publiceret 27 March 2011 11:59

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV