Ulv set i vejkant ved Ganløse

Flere personer troede ikke deres egne øjne, da de tirsdag eftermiddag spottede en ulv på Lyngevej mellem Ganløse og Bastrup

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

En ulv er løs i området omkring Ganløse.
Det mener i hvert fald Peter Haslund fra Veksø og Emil Ritz fra Stenløse.

Tirsdag eftermiddag ved en 13.15-tiden kunne de fra deres bil se, hvad de mener er en ulv i græsarealet i venstre side på Lyngevej mellem Bastrup og Ganløse.

"Vi troede ikke vores egne øjne. Det lignede jo en hund på lang afstand, men da vi kørte langsomt forbi, så var vi ikke i tvivl. Det var en ulv," siger de.
LÆSER LUKKER ULVE-SNAKKEN: DET ER MIN HUND

Ikke langt fra ulven begyndte fem-seks heste at trække sig sammen. Det fik en cyklist til at standse og holde øje med den på afstand.

"Vi snakkede kort med ham. Han sagde også, at der ikke var tale om en hund. Det var helt klart en ulv. Kort efter forsvandt den ind i skoven," siger Peter Haslund, som hurtigt tog kontakt til politiet og advarede den nærliggende skovbørnehave.

Advarede skovbørn

"Politiet kunne jo ikke gøre så meget, men de bad os om at sende billeder af den. Det har vi så gjort. Vi kørte også op til skovbørnehaven og fortalte dem historien," siger Emil Ritz.
De to har siden været på nettet for at se nærmere på dyret, for en ulv er et sjældent syn i Danmark.
LÆSERNE: ULVEN MÅ VÆRE EN HUND

"Den lever jo blandt andet i Sverige og Tyskland. Den kommer ikke bare til Danmark, så det er lidt vildt," siger de.
Men hvad mener du? Er det en ulv, der er set i Ganløse? Skriv din mening i kommentarfeltet nedenunder.

null

Publiceret 21 December 2011 00:00

SENESTE TV