Peter Skov-Jensen skal styre målmændene i SC Egedal. (Foto: scegedal.dk)

Peter Skov-Jensen skal styre målmændene i SC Egedal. (Foto: scegedal.dk)

Peter Skov-Jensen til SC Egedal

Den tidligere landsholdsmålmand Peter Skov-Jensen bliver ny målmandstræner i SC Egedal

SC Egedal har tilknyttet Peter Skov-Jensen som klubbens nye målmandstræner pr. 1. juli 2012. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Peter Skov-Jensen, der har en lang karriere i dansk og international topfodbold bag sig, og som står noteret for 4 A-landskampe, kommer fra en lignende stilling hos Avarta, hvor han har været siden 2008.
Foruden virket i SC Egedal vil Peter også fungere som målmandstræner i Team Egedal, hvor han vil bistå de øvrige målmandstrænere med træning og oplæring, således at der også på dette område sikres den røde tråd i arbejdet fra ungt talent til seniorspiller.
Peter Skov-Jensen afløser Morten Olsson, som har været i Stenløse Boldklub i to år og et enkelt i SC Egedal.

Publiceret 30 June 2012 07:00

SENESTE TV