Beboers hund jog havemøbel-tyve på flugt

To mænd flygtede efter tyveri men blev anholdt

Af
Carsten Pedersen

To mænd blev afsløret på fersk gerning, og måtte flygte over hals og hoved, da de på Jægerbakken i Veksø natten til lørdag var i færd med at stjæle havemøbler fra en institution.
Det oplyser Nordsjællands Politi lørdag til Lokalavisen.dk
Vidnes hund løb efter tyve
"Da den ene gerningsmand blev opdaget af et vidne på stedet, flygtede han med vidnets hund lige i hælene, og kastede sig ind i bilen, hvorefter mændene kørte fra stedet," siger vagtchef Mogens Mogensen.
Det 43-årige vidne fik noteret nummerpladen på gerningsmændenes bil, og alarmerede klokken 01.20 Nordsjællands Politi.
Blev pågrebet kort efter
En patrulje kunne efter en rundering pågribe de to gerningsmænd på 28- og 35 år, begge fra Skovlunde, og sigte dem for tyveriet.
Møblerne blev derpå leveret tilbage til institutionen, oplyser vagtchefen.

null

Publiceret 14 July 2012 13:50

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV