Borgmester afslørede fremtiden

Fremtiden for Egedal Kommune er blevet afsløret af borgmester Willy Eliasen

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

Mal fremtiden i Egedal Kommune. Sådan lyder den opgave, som 15 børn og unge fra Egedal har fået stillet her i løbet af sommeren. De 15 billeder af fremtiden blev onsdag eftermiddag afsløret af borgmester Willy Eliasen (V) på Ølstykke Rådhus.
Et af billederne bliver hængt op på borgmesterens kontor i tre uger, mens resten kan ses på gangene på Ølstykke Rådhus.
De 15 børn og unge har været med på et kursus under de sommerferieaktiviteter, som Egedal Kommune tilbyder i løbet af skolernes sommerferie. Her har de fået råd og vejledning og blevet inspireret af kunstneren Ole Henning.
Med til ferniseringen af billederne var alle børn og deres forældre.

Publiceret 03 August 2012 08:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV