Billedet her er taget fredag. Denne del af Værebro Å venter tilsynladende stadig på å-manden.

Billedet her er taget fredag. Denne del af Værebro Å venter tilsynladende stadig på å-manden.

Værebro Å - en kilde til konflikt

Gennem årene er oversvømmelserne af Værebro Å og Stenløse Å taget kraftigt til med voldsomme konsekvenser for dele af borgerne omkring åerne. De to vandløb har nu kilet sig ned som en stridskerne mellem frustrerede borgere på den ene front og Egedal kommu

Af
Tekst og foto: Af Mette B. Sørensen

At oversvømmelserne af Værebro å samt Stenløse Å igennem de seneste par år er taget til i takt med, at åløbene er blevet smallere, og at grøden har taget mere over, kan konstateres med det blotte øje ved ethvert større regnskyl - eller ved en snak med de mange borgere, der har å-vandet tæt inde på livet, meget tættere end de bryder sig om.
For landmand Jan Hansen har oversvømmelserne betydet ikke bare utallige søvnløse nætter, men også en konstatering af, at han har måttet opgive sin drøm.
"Oversvømmelserne betyder, at jeg har sat min gård til salg, og at jeg har solgt mine dyr. Vi har tidligere haft 50 køer og 100 får gående. Men jeg opgav. Jeg gad ikke have det psykiske pres hængende over hovedet. Jeg elskede mine køer og mine får, og de var også en af grundene til at vi flyttede hertil. Men til sidst syntes jeg, det var synd at have dem gående. Jeg har været ude og hente får i en båd, fordi de var blevet fanget af oversvømmelserne," siger Jan
Han flyttede til kommunen i 94 og i de første år, var der noget at være stolt af:
"Jeg fik nogle af de flotteste enge, fordi køerne afgræssede dem, de stod jo nærmest som fodboldbaner. De var meget mangfoldige, der voksede både det ene og det, nu er der kun søgræs."

Dårlig mave af vejrudsigter

En ting er dog at give afkald på dyr og grønne pragtmarker. Det, der virkelig gjorde udslaget og fik Jan Hansen til at sætte gården til salg, var det psykiske pres.
"Du kan spørge alle der bor omkring åen. De kan simpelthen ikke tåle at høre en vejrudsigt. Man får dårlig mave og render rundt og renser brønde og gør ved. Psykisk er det en belastning."
Jan Hansen har kastet håndklædet i ringen og givet op, alligevel frustreres han stadig over kommunens håndtering af åen. Det undrer ham, at kommunen ikke sørger for, dels at skære grøden i Værebro Å noget oftere og dels at fjerne det bagefter, så der ikke dannes det, som han kalder for "propper" i åen.
Billederne til denne artikel er taget fredag, og de viser tydeligt, at der ikke er de,t man kan kalde for god vandgennemstrømning i åen på trods af, at kommunen allerede har skåret grøde 2 gange i år og nu kun mangler den 3 og sidste gang.
"Vandet kan ikke jo løbe ud af åen. Var der kommet 50 millimeter regn, havde vi haft enorme oversvømmelser. Ikke bare omkring Værebro Å, men også længere oppe ved Stenløse Å," konstaterer Jan Hansen
Ifølge Thomas Oest, biolog og projektleder i Center for Teknik og Miljø, er der dog ikke længere, det han kalder for "grødeøer" i åen. Den sidste blev fjernet i mandags.

Vandet i Værebro Å stod fredag fuldstændigt stille på strækningen mellem stenløse syd og Jyllinge.

Vandet i Værebro Å stod fredag fuldstændigt stille på strækningen mellem stenløse syd og Jyllinge.

Politikerne er ligeglade

Rykkes fokuset længere ind mod Stenløse midtby og netop Stenløse Å, er frustrationerne også til at tage og føle på her.
Som Lokalavisen for nyligt har omtalt, har Gert og Helle Larsen utallige gange fået oversvømmet hele deres baghave af vand fra Stenløse Å - en situation, de ligesom Jan Hansen intet kan stille op overfor.
"Når der kommer et regnskyl bliver åen som en rivende strøm. Man tror det simpelthen ikke, før man har set det med egne øjne. Jeg har engang set en telefonpæl komme flydende," siger Gert Larsen og fortsætter:
"Den afmagt, som vi føler, hver gang vi ser på det indtrængende vand fra åen, er svær at håndtere. Vi har ikke haft en chance for at komme med indsigelser over for de beslutninger, der har ført til den situation, som vi og andre husejere langs åen lider under," siger Gert Larsen og bemærker halvt i spøg halvt i alvor, at man burde suge alt vandet fra Stenløse Å op og lukke det ud i politikerne egne haver.
Er politikerne simpelthen ude af trit med virkeligheden i den her problemstilling?
"Ja, det synes jeg. Det er tydeligt, at der ikke er nogle af politikerne, der bor så tæt på Stenløse Å, at de har problemet tæt inde på livet," siger Gert Larsen.
"Så længe det er bonderøvens mark, der står under vand, er de ligeglade," supplerer Jan Hansen.
Både Gert Larsen og Jan Hansen mener altså, at situationen omkring de voldsomme oversvømmelser ville have set anderledes ud, hvis oversvømmelserne var gået ud over "kommunens egne folk". En påstand Lokalavisen har bedt kommunen om en kommentar på, uden dog at få en sådan.

Ikke flere grødeskæringer

For Gert Larsen er det ikke så meget den grøde, der ikke bliver fjernet fra åløbene, der ligger ham på sinde, det er snarer manglen på grødeskæring.
Ifølge Thomas Oest skal man som borger dog ikke forvente, at der kommer flere grødeskæringer.
"Tidspunkter og antallet af grødeskæringer i de enkelte vandløb er fastlagt i det enkelte vandløbs regulativ. Vedligeholdelsen skal ske i overensstemmelse med regulativet for det pågældende vandløb, hverken mere eller mindre. Egedal Kommune følger regulativerne fuldt ud og kommunen har overholdt alle de kommunale forpligtelser i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse i 2012," skriver han til Lokalavisen og henviser til, at en Højesteretdom slår fast, at kommunen ikke bare kan sætte antallet af grødeskæringer op.

Bekymret over vandplan

Faktisk er det nok snarere det omvendte scenario – færre grødeskæringer.
Der er nemlig i den vandhandleplan, der er i høring netop nu, lagt op til en "ændret vedligeholdelse", som blandt andet dækker over "mere grøde til gavn for dyrelivet" i store dele af Stenløse Å.
Planen gavner muligvis dyrelivet, men så absolut ikke borgerne omkring Stenløse Å, mener Gert Larsen, der frygter, at mere grøde i Stenløse Å er lig med flere oversvømmelser. En bekymring, der ifølge Thomas Oest dog er ubegrundet:
"En dårligere vandføringsevne vil ikke have samme virkning som at sætte en prop i Stenløse Å ved udløbet til Værebro Å. Udløbet ligger 5-10 meter lavere end Stenløse By, så vandet kan ikke stige helt der op."

Ny by = mere vand

Oven i bekymringerne over den kommende vandhandelplan er også tankerne om, hvad den kommende nye bydel vil betyde for vandet i kommunens åer.
"Det er et fatamorgana, at man fra kommunens side tror, at Værebro Å kan tage sig af vandet fra Stenløse syd samt den nye bydel uden, at det betyder flere oversvømmelse," siger Jan Hansen.
Til det svarer Thomas Oest, at man i den nye bydel vil lave forsinkelsesbassiner og lukke regnvandet ud svarende til den naturlig afstrømning. Samt at den nye bydel kun kommer til at fylde en brøkdel af det 150 kvadrat-km. store opland, der leverer vand til Værebro Å

Føler sig stavnsbundet

Både Jan Hansen og Gert Larsen frygter, at vandløbenes overløb vil stavnsbinde dem til deres ejendomme - og er bange for, at de ikke allerede har gjort det.
På Lokalavisens spørgsmål om, hvordan borgerne langs Stenløse Å og Værebro Å kan sikre sig mod oversvømmelserne, imens kommunen finder ud af, hvordan den vil løse problemerne, svarer Thomas Oest:
"Det er en god ide at gennemgå sin grund og sit hus med henblik på at forebygge oversvømmelser og vandskader og der er mange ting man kan gøre. På hjemmesiden klimatilpasning.dk kan man finde mange gode råd."

Publiceret 23 August 2012 09:30