Ekspert:

Grøden gør hverken fra eller til

Roskilde Fjord har det skidt, men det er ikke den uopsamlede grødes skyld

Af
Af Mette B. Sørensen

Flere borgere har raset over, at Egedal Kommune ikke har samlet alt den grøde op, som kommunens åmand har skåret løs.
Der er dog ifølge ekspert i kvælstof og havbiolog fra Naturstyrelsens lokale afdeling i Roskilde, Bente Brix Madsen, ingen grund til bekymring over grøden på naturens vegne.
"Man har ikke tilført fjorden ekstra kvælstof, hvis man ser på det på årsbasis," siger hun og forklarer:
"Når først grøden er der, så gør det ikke den store forskel, om det kommer ud i fjorden på en gang eller, om det kommer ud, når det henfalder. Den kvælstofsmængde, der er der, den er der jo. Og den afskårne grødes kvælstof-indhold udgør en forsvindende lille del af den samlede kvælstof-tilførsel til fjorden."
Der er til gengæld ingen tvivl om, at det er bedst for fjorde og vandløb at begrænse mængden af kvælstof, der udledes, fortæller Bente Brix Madsen.
"Om det så er fordi man fjerne grøden, lader åerne løbe over, landmændene udleder mindre kvælstof eller på anden måde renser vandet," siger hun.
Den store kvælstofmængde i vandet, som blandt andet stammer fra grøde, er nemlig en del af en "ond cirkel", da kvælstofet fungerer som gødning for plantevæksten, som der dermed bliver mere af, hvorved der også udledes mere kvælstof.

Fjorden er i ringe tilstand

Grøde opsamling eller ej, så er Roskilde Fjord ikke "i hopla".
Bunden af fjorden har nemlig fået klassifikationen "ringe" i vandplandsdirektiverne, der er den næst-dårligste tilstand fjorden kan være i.
"Roskilde Fjord opfylder ikke det, der hedder god økologisk tilstand," siger Bente Brix Madsen, der dog påpeger at den nordlige del af fjorden har fået betegnelsen "moderat", der svarer til middel.
Parametrene for den økologiske tilstand er sat ud fra, hvor meget af den vigtige ålegræs, der vokser i fjorden. Det er nemlig i ålegræsse, at der er et rigt dyreliv, som har betydning for vandets tilstand på flere måder
Det kvælstof, der bliver ledt ud i fjorden af fx. grøde bliver bliver optaget af encellede plankton-celler, som skygger for ålegræsset og dermed gør vækstbetingelserne for den vigtige bevoksning ringere.
Det kan dog ifølge Bente Brix Madsen ikke svare sig for Egedal Kommune at samle de 160-250 tons grøde op, som kommunens åmand årligt skærer væk.
"Det er ikke omkostningseffektivt at køre grøde til forbrænding. I vandplanen er de virkemidler, der foreslås for at reducere kvælstof-udledningen vurderet ud fra, om de er omkostningseffektive, og de virkemidler, der for eksempel kan anvendes er randzoner, efterafgrøder med mere," siger eksperten.

Publiceret 23 August 2012 07:00