Gift fra losseplads løber ud i åer

Giftige kemikalier fra Sørup Losseplads forurener vandmiljøet i områdets åer, der løber direkte ud i Værebro Å.

Af
Af Mette B. Sørensen

I Ballerup-tangen, der smyger sig ind mellem Kildedal og Knardrup, ligger et fortidslevn af den slags, man ville ønske kunne blive visket væk blot ved at lukke øjnene - Sørup Losseplads.
En tankegang man fristes til at tro blev delt af myndighederne tilbage i 1979, da de begravede bjerget af bekymrende affald under læssevis af jord.
Bekymringerne har det dog med at finde frem til dagslyset igen, og i takt med at tidens tand har gnavet af lossepladsbjerget dukker der tønder fyldt med ukendte kemiske substandser i forskellige farver frem fra jorden.
"Guderne må vide, hvad det er for noget stads," Miljøingenør Kåre Press-Kristensen roder rundt i den klæge massse fra en de eroderede tønder, som på sin vej ned mod en voldgrav af perkolat skifter farve fra beige til orange for til sidst at blive tomatpure-rød.
"Det er nok ikke en god idé at træde i det, selvom du har gummistøvler på," bemærker han hurtigt.
Sørup Losseplads blev etableret tilbage i 1957 som genbo til Cheminovas store fabrik, der producerede i tonsvis af giftige kemikalier gennem tiderne. Det var dengang da både private og virksomheder ukontrolleret kunne deponere affald af al slags på landets lossepladser.
"Det er faktisk rigtig meget affald, der er deponeret her. man regner med, at der er deponeret cirka en million kubikmeter affald på Sørup Losseplads. Hvis alt det affaldet blev lagt på rådhuspladsen, ville bjerget blive cirka 100 meter højt, det er godt tre gange så højt som runde tårn," siger Kåre- Press-Kristensen.
Tv-indslag: Se gift og kemikalier løbe ud i å

Kvæler livet i vandløb

selvom ingen rigtigt ved, hvad der præcis blev dumpet af på Sørup Losseplads, har Kåre Press-Kristensen gennem flere miljøprojekter på lossepladsen et indgående kendskab til de stoffer, der danner perkolatrender og siver ud i jorden og videre derfra ud i det nærliggende vandløb, Engagerranden, som udløber i Værebro Å.
Ifølge miljøingenøren løber der hvert eneste år cirka 12.5 millioner liter forurenet vand gennem lossepladsbjerget og videre ud i åerne og grundvandet. Vand, der er forurenet med næringssalte, som øger algevæksten i åerne; organiske stoffer og ammonium, som opbruger ilten i åerne samt giftige stoffer som ferrojern, ammoniak, klorid, kemikalier og tungmetaller.
Det er stoffer som både ødelægger vandløbene fysisk og som kvæler livet i vandet.
"Ammoniak virker som stærk gift på særligt fisk ude i vandløbet," siger Kåre Press-Kristensen og kigger ned på Engagerendens gulbrune ugennemsigtige vand, der fører direkte ud i Værebro Å og Roskilde Fjord.
Også selve affaldsbjerget bærer præg af dets giftige indre.
På trods af, at jorden har stået urørt hen i over 30 år vokser der ingen træer på den enorme jordvold. Kun den genstridige bjørneklo, gyldenris og lidt anden småvækst, hvis rødder ikke når ned til metangasudledningen under jordoverfladen, kan leve der.
Tv-indslag: Se gift og kemikalier løbe ud i å
Kåre Press-Kristensen har ellers i et forsøg tilbage i 2006 forsøgt at få piletræer til at gro på området. Træerne skulle hjælpe på nedbrydningen af stofferne i jorden og suge en del af forureningen op. Projektet blev dog skrinlagt samtidig med amternes fald i 2007, da det var Københavs Amt, der i sin tid finasierede piletræerne.
Herefter havde ingen lyst til at give afkald på de 30.-40.000 kroner, det ville koste at pleje den lille piletræs-skov.
I dag er det Region Hovedstaden, der har ansvaret for jordforureningen på det 40-50.000 m2 store lossepladsområde - svarende til 6-8 af de helt store fodboldbaner.
Kåre Press-Kristensen gætter på, at det vil koste i omegnen af 5-10 millioner kroner at lave afværgeforanstaltninger ved pladsen, så en del af det forurenede perkolat opsamles og renses, hvorved belastningen af åerne kan reduceres markant.
En fuldstændig rydning af området kan løbe op i 1-2 milliarder.
Hele puljen til jordforurening, regeringen har sat af til regionerne, lyder på 400 millioner kroner om året. Sørup Losseplads ville altså ved en gennemgribende oprydning sluge samtlige puljepenge i flere år, hvilket er et fuldstændigt urealistisk scenario, mener Kåre Press-Kristensen.
Indtil videre bygger store dele af oprydningsscenariet dog på gætværk, påpeger miljøingenøren.
Han peger på affaldsbjerget og nogle af de eroderede tønder med forskellige ukendte kemikalier i sig og siger:
"Det her er kun toppen af isbjerget, hvem ved, hvad der gemmer sig under jorden."
Tv-indslag: Se gift og kemikalier løbe ud i å

Vandet i Engagerrenden har en ugennemsigtig gulbrun farve

Vandet i Engagerrenden har en ugennemsigtig gulbrun farve

Publiceret 11 September 2012 06:00