Den lokale rulleskøjteklub i Smørum har fundet rulleskøjterne frem til weekendens stævne.

Den lokale rulleskøjteklub i Smørum har fundet rulleskøjterne frem til weekendens stævne.

Smørum holder SM på kunstrulleskøjter

Smørum Rulleskøjte Klub er vært for weekendens Sjællandske mesterskaber og SRK Cup

I den kommende weekend den 24. og 25. november afholder Smørum Rulleskøjte Klub Sjællands Mesterskaber og SRK Cup i kunstrulleskøjteløb.
Løberne kommer fra rulleskøjteklubberne i Frederikssund, Jyderup, Næstved og Smørum.
"For nogle af deltagerne vil det være deres første stævne, hvor de skal konkurrere. Men uanset hvor erfarne løberne er, kommer de alle for at få en god oplevelse og samtidigt for at få lov til at vise venner og familie, hvor dygtige de er," siger Birgitte Lund fra den lokale klub.
Det foregår på Balsmosehallen, Æblevangen, 2765 Smørum. Lørdagens stævne skydes i gang klokken 8.35 med indmarch klokken 14.30, inden dagen afsluttes klokken 20.00. Dagen efter er der kunstrulleskøjteløb fra klokken 9.50, og klokken 15.00 kan publikum se frem til afslutning og præmieoverrækkelse

Publiceret 20 November 2012 00:00

SENESTE TV