Bageri totalt raseret af eksplosion og brand

Bageri i Nordsjælland brændte nytårsaften ned til grunden

Af
Martin Warming

Martin Warming

Et bageri på Tinghøjvej i Ølstykke brændte nytårsaften ned til grunden.
Politiet fik den første melding om branden klokken 22.34, men på trods af brandvæsenets indsats, stod bageriet altså ikke til at redde.
Meldingen lød i første omgang på, at der var gået ild i en container, der stod ved bageriet, men da politiet og brandvæsenet nåede frem, stod hele bygningen i flammer.
Vidner hørte en eksplosion i forbindelse med branden, men politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad der forårsagede eksplosionen, fortæller pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
Politihjemmeværnet har afspærret det nedbrændte bageri i løbet af natten og tirsdag formiddag, og politiets teknikere skal i dag i gang med de tekniske undersøgelse.
"Vi ved endnu ikke, hvordan branden opstod, men det vil vores undersøgelser forhåbentlig kaste lys over," siger Henrik Suhr.

null

Publiceret 01 January 2013 13:04

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV