Også sidste forår lå keeper Nicklas Frenderup vandret for SC Egedal (Foto: Ove Dyrstrøm)

Også sidste forår lå keeper Nicklas Frenderup vandret for SC Egedal (Foto: Ove Dyrstrøm)

Nicklas Frenderup den bedste

SC Egedals målmand kåret som efterårets keeper i Danmarksseriens kreds 2

Af
Af Ove Dyrstrøm

FODBOLD. Keeper Nicklas Frenderup har fra årsskiftet atter har trukket i SC Egedals målmandstrøje. Sidste forår vogtede den unge målmand også buret for SC Egedals bedste hold i 2.division øst med stor succes, mens parterne fandt dog ikke fandt hinanden til efterårets kampe. I stedet slog Danmarksserieklubben Greve kløerne i den talentfulde keeper, og her slap Nicklas Frenderup så godt fra opgaven, at han af websiten Ligabold blev en af de fem nominerede til titlen som Årets Målmand i DS Kreds 2.
Der har været hård kamp om titlen, men da afstemningen sluttede og stemmerne var talt op, så gik titlen til Nicklas Frenderup efter et tæt opløb med Jesper Fuhrmann fra Taastrup IC, en titel som Egedal-keeperen ikke havde turdet håbe på.
”Jeg havde håbet på, at jeg ville komme i top 2 eller 3, og troede den største konkurrent ville være Rasmus Kurek fra Ringsted. Men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at titlen gik til mig, det er da med til at styrke selvtilliden op til den kommende sæson”, siger Nicklas Frenderup til Lokalavisen.
Han er samtidig glad for at vende tilbage til SC Egedal, for han ligger ikke skjul på, at det er medvirkende til, at han kan fortsætte sin udvikling på grund af SC Egedals målmandstræner Peter Skov-Jensen, der er tidl. målmand for FC Midtjylland og har været inde omkring landsholdet.
”Peter har en stor andel i denne titel, han har lært mig rigtigt meget som målmand. Derfor er jeg også rigtig glad for at være tilbage i SC Egedal, så vi kan genoptage samarbejdet”, fortæller han.
Egedal-målmanden ser fortrøstningsfuldt på, at klubben nok skal klare skærene i 2.division øst, under den nye træner Jimmy Kastrup, som han kender fra sin tid i Ringsted.
”Det skal vi bare gøre, og vi er fysisk ved at komme i kanonform under Jimmys træning. Det skal vi også være, idet vi starter op med tre meget vigtige kampe, så det gælder om at være godt rustet, når det går løs. Vi har da også fået en god start med sejre i de første tre træningskamp”.
SC Egedal var i øvrigt ikke den eneste klub, der havde følere ude efter Nicklas Frenderup, bl.a. også færøske B 68 fra Toftir, der lokkede med et konkret tilbud, men det bliver der ikke noget af i denne omgang, siger den unge keeper, der stadig er i gang med sin uddannelse.
 
 

Publiceret 17 February 2014 07:00

SENESTE TV