Beboere fra to Jyllinge-grundejerforeninger med over 600 medlemmer er gået sammen for at forhindre flere indbrud.

Beboere fra to Jyllinge-grundejerforeninger med over 600 medlemmer er gået sammen for at forhindre flere indbrud.

Beboere til kamp mod indbrudstyvene

120 beboere i Jyllinge er gået sammen om et alarmsystem, der aktiverer naboerne, hvis indbrudstyvene er på spil

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Over 100 beboere i Jyllinge har fået nok af indbrud, utryghed og synet af mistænkelige personer i deres villakvarter.
Derfor er flere beboere i grundejerforeningerne “Vestbo” og “Det Ny Jyllinge” gået sammen om et alarmsystem, der straks aktiverer naboerne, hvis der er ubudne gæster.
“Der sker det, at når alarmen begynder at pibe, så tager man sin jakke på og går ud. Der går måske et minut,” fortæller Theodor Nissen, der er formand for Vestbo Grundejerforening.
Op til 20 villaer ad gangen sluttes sammen i netværket, og hvis der er indbrud i én af villaerne, så går alarmen i de andre huse. Og så rykker naboerne ud med det samme. Ikke for at lege politi, men for at være til stede på vejen foran det berørte hjem.
“Det handler ikke om at spille helt og fange eventuelle indbrudstyve. Det er politiets opgave, men hvis flere beboere hurtigt er fremme ved det hus, hvor alarmen er gået, så gælder det om at lave støj eller tænde lys. Det vil helt sikkert være med til at forstyrre indbrudstyven,” siger formanden for grundejerforeningen “Det Ny Jyllinge.”, Morten Aagren, som roser tiltaget.
“Det er et godt initiativ, som vi og Vestbo hørte mere om fra en grundejerforening i Sengeløse. Det lød spændende, og så præsenterede vi det for medlemmerne. Nu har beboerne herude fået mulighed for at tilvælge alarmsystemet. Det har 120 borgere valgt at gøre, og det er et pænt antal,” siger Morten Aagren.
“Har det hjulpet?”
“Det ser bestemt sådan ud. Vi har i hvert fald ikke oplevet indbrud i de tre måneder, hvor alarmsystemet har kørt. Der er også en masse tryghed i det her. Det er rart at vide, at naboen er en del af systemet og kan være fremme på ingen tid, hvis der skulle blive brug for det.”
“Hvor stort har behovet været for at sikre jer?”
“Jeg kender ikke statistikken over indbrud i vores område, men vi har da haft indbrud herude og set mistænkelige personer. Derfor vil jeg mene, at der har været behov for øget tryghed. Jeg håber og tror, at dette tiltag kan holde indbrudstyvene væk fra vores område.”
Selvom indbrudstyvene er blevet væk, så har beboerne testet systemet, ligesom der også har været en enkelt fejlalarm.
Mærkelig fornemmelse
“Det er en mærkelig fornemmelse at komme ud på vejen, og så se ens naboer gøre det samme. Pludselig er man fem mand på vej af sted til samme villa. Den skeptiske fornemmelse, man havde med sådan at skulle rykke ud, den forsvinder helt, når man er fem. Så får man lige pludselig en tryghedsfornemmelse i stedet for,” siger Vestbos formand Theodor Nissen.

Skiltet med Næralarm er også kommet op i Jyllinge.

Skiltet med Næralarm er også kommet op i Jyllinge.

Publiceret 28 December 2014 06:00

SENESTE TV