Bandet

Bandet "A Rush of Coldplay" gav den gas på Jyllinge festivalen. (Foto: Jonas Schmeltz Aaberg)

Se billederne:

Folk strømmede til festival i Jyllinge

Cirka 2000 mennesker havde en herlig fest til tonerne af "A Rush of Coldplay", "Thorbjørn Risager" og "Ofelia", der fredag og lørdag spillede på Jyllinges Kultur- og Musikfestival

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

"Vi har svært ved at få armene ned. Vi er så glade og tilfredse."
Nicholas Hansen, formand for Jyllinge Kultur- og Musikfestival, lægger ikke skjul på sin begejstring over afviklingen af arrangementet, der blev skudt i gang fredag formiddag og først sluttede lørdag midnat.
"Hvis man skal have succes med en festival, så kræver det godt vejr og god musik. Vi havde begge dele, og når publikum samtidig lever sig med, så går det hele op i en højere enhed," siger Nicholas Hansen til Lokalavisen Egedal.
Festivalen, der så dagens lys sidste år, blev igen i år afholdt i naturskønne omgivelser ned til fjorden, men denne gang var musik-programmet spredt over to dage.

Støtte fra fonde

"Det var en stor succes at gøre det på den måde, for vi kom roligt i gang om fredagen med børneunderholdning, hvor SFO'ere og institutioner var inviteret. Ud på aftenen kom der for alvor knald på, og der vel små 2000 mennesker til koncerterne med "A Rush of Coldplay" og "Thorbjørn Risager. Lørdagen blev skudt i gang med jazz-brunch og gospel, mens der var "klubbernes dag" med rollespil og meget andet," siger Nicholas Hansen.
Årets succes får ham nu til at se frem mod næste års festival.
"Vi vender tilbage med et nyt og spændende program, som skal toppe om lørdagen.Sidste år havde vi et budget på 40.000 kroner. I år har vi ligget på en halv million kroner. Det skyldes økonomisk støtte fra fonde, sponsorere og Roskilde Kommune. Det betyder alt, så vi håber på en endnu bedre festival," siger han.

"Thorbjørn Risager & The Black Tornado" spillede fredag aften foran små 2000 mennesker. (Foto: Jonas Schmeltz Aaberg)

Rockbandet

Rockbandet "Midas Touch" leverede en energifyldt koncert lørdag aften. (Foto: Jonas Schmeltz Aaberg)

Publikum havde et par herlige dage ved Nordmarksvej. (Foto: KT)

Publikum havde et par herlige dage ved Nordmarksvej. (Foto: KT)

Fredagen bød på masser af børneunderholdning, som SFO'ere, institutionere og dagplejere var inviteret med til.

Fredagen bød på masser af børneunderholdning, som SFO'ere, institutionere og dagplejere var inviteret med til.

En kold is fra Paradis skal der til. (Foto: KT)

En kold is fra Paradis skal der til. (Foto: KT)

Marni Kruse fra Færøerne sørgede for masser af afslappet musik fredag eftermiddag. (Foto: KT)

Marni Kruse fra Færøerne sørgede for masser af afslappet musik fredag eftermiddag. (Foto: KT)

Monkey Jam var et underholdende indslag om lørdagen. (Foto: Jonas Schmeltz Aaberg)

Monkey Jam var et underholdende indslag om lørdagen. (Foto: Jonas Schmeltz Aaberg)

Publiceret 31 August 2015 00:00

SENESTE TV