18-årig kørte frontalt ind i modkørende

Af
Af Birgitte Masson

Kørekortet var ikke mere end lige kommet i hus, før en 18-årig mand fra Slangerup kørte galt.
Uheldet skete tidligt tirsdag klokken 07.02 på Roskildevej ved Sperrestrupvej, hvor den 18-årige bilist overså en foranholdende bil, fordi føreren afventende fri bane til at kunne dreje til venstre ad Sperrestrupvej.
I sidste øjeblik lavede den 18-årige derfor en undvigemanøvre, og kørte venstre om den holdende bil. Men i samme øjeblik kom der i modsatte kørebane en bil i nordlig retning, og et frontalt sammenstød var derfor uundgåeligt. I den modkørende bil sad en 40-årig kvinde fra Ølstykke, og mirakuløst slap både hun og den 18-årige for alvorlige skader.
Dog klagede kvinden over smerter i brystet fra selen. Hun blev derfor kørt til et nærmere tjek på skadestuen. De to biler blev totaltskadet ved ulykken, det oplyser Henrik Laugesen fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 29 March 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV