Fødselar fik ubudne gæster

Af
Af Birgitte Masson

En beboer på Ulveåsen på Hove Overdrev fik sig en noget kedelig overraskelse på sin 35-års fødselsdag, mandag. For godt nok havde der været gæster på dagen, de var bare ikke inviteret.
I tidsrummet mellem klokken 07.30 og 13.30 havde ukendte gerningsmænd opbrudt et vindue i kælderen og derved skaffet sig adgang til huset, hvor de nåede at stjæle en Macbook Air, et kamera og nogle smykker.
Soveværelset i stueetagen havde de gennemrodet, inden de tog flugten ud gennem en kælderdør. Det oplyser Erik Andersen fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 09 May 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV