Politiet om løse bolte:

Lyt til din bil

Endnu en episode om løse bolte på bil. Politiet opfordrer folk til at være mere opmærksomme

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

Opfordringen fra Nordsjællands Politi i Frederikssund er klar: Lyt til din bil når, du begynder at køre.
Der har været endnu en episode med løse bolte på en bil i Stenløse, og her gjorde ejeren noget, som politiet opfordrer alle bilejere til at gøre i øjeblikket, på grund af de mange tilfælde af løse bolte på biler.
“Bilisten begyndte at køre og var fra start af opmærksom på, hvordan bilen “lød”. Og det var her, at han lade mærke til, at bilen sagde en mærkelig lyd og at den rystede lidt. Og derfor kørte han hen til en mekaniker, der så konstaterede, at alle bolte på bilens hjul var skruet løse,” fortæller Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi i Frederikssund.
Ejeren af bilen var en 46-årig mand fra Stenløse, som havde sin bil parkeret ved Stenløse Station.

Publiceret 15 June 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV