Brandvæsenet rykkede ud:

Trævilla stod i flammer i Ølstykke

Ingen personer kom til skade under en søndagens brand på Maglemosen

Af
Kenneth Tanzer

Både brandvæsen og politi måtte søndag formiddag kl. 12.41 rykke til Maglemosen i Ølstykke, da en trævilla stod i flammer.
“Ingen personer kom til skade, da hverken ejer eller lejer var hjemme. Branden nåede heller ikke at sprede sig til de omkringliggende huse,” siger Michael Gaml, politikommissær hos Nordsjællands Politi i Frederikssund.
Han oplyser, at brandvæsenet havde branden under kontrol cirka kl. 13.15.
“De fik hurtigt styr på flammerne, men vi har ikke et overblik over skaderne på huset,” siger Michael Gaml, som godt tør komme med en årsag til branden i træhuset.
“Branden er formentlig opstået omkring brændeovnen i huset. Det viser vores foreløbige undersøgelser,” siger Michael Gaml.

Publiceret 17 July 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV