Penge sat af til ny skole-kantine

Socialdemokraterne i Roskilde glæder sig over budgetaftale, der kommer eleverne på Margretheskolen i Gundsømagle til gode

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Det nye budgetforlig i Roskilde Kommune vækker med garanti glæde på Margretheskolen i Gundsømagle.
Partierne bag “Budget 20018” har nemlig besluttet, at der skal bruges 500.000 kr. på en kantineordning på skolen, så børnene får mulighed for at købe et godt og sundt måltid midt på dagen.
“Margretheskolen mangler en kantine. Vi er derfor glade for, at budgetpartierne har kunnet se ideen i vores forslag om en kantineordning. Vores børn tilbringer mange timer i skolen hver dag, og for at de får den bedst mulige energi til indlæring og trivsel, så skal de også sikres god mad,” siger de lokale socialdemokratiske byrådsmedlemmer Morten Gjerskov, Claus Larsen og Poul Andersen.

Ser gerne nyt samarbejde

Partiet ser også gerne, at der iværksættes et nyt samarbejde med andre offentlige køkkener på eksempelvis Plejecenter Kastanjehaven i Jyllinge, ITC Mariehusene eller Specialskolen SCR. Vi ser også gerne en socioøkonomisk vinkel med fokus på økologi – præcis som vi har på børneinstitutionerne og plejecentrene,” siger de tre politikere.

Publiceret 08 September 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV