Se billederne:

Børn sang og hyggede for de ældre

3. klasse fra Smørum aflagde besøg hos beboere på Plejecenter Egeparken

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

To generationer mødtes - og sød musik opstod.
Sådan kunne arrangementet mandag på Plejecenter Egeparken kort sammenfattes.
3. klasse-elever fra Boesagerskolen i Smørum havde taget turen hertil, for at hygge om beboerne på det kun halvandet år gamle plejecenter.
Børnene fortalte om hvem de er, hvor de bor, hvad de kan lide - og ikke lide - i skolen, og så videre.
De havde også forberedt nogle spørgsmål hjemmefra til beboerne, som:
“Hvad er din yndlingsmad? Og yndlingsfarve?”
Og så gik snakken i små grupper, og det var tydeligt, at de ældre hyggede sig ved det unge besøg.
En af børnene læste eventyret “Klods-Hans” af H. C. Andersen, og der blev rundet af med fællessang, med “I Østen stiger solen op” og “Sensommervise”.
“Det var SÅ flot”, sagde en af beboerne, tydeligt imponerede over børnene.
Til slut spiste alle fælles frokost sammen.
For plejecentret var det en dag man havde set frem til, lod Birgitte Rasmussen, der er social- og sundhedshjælper, forstå:
“Vi synes det kunne være en god oplevelse for de ældre.”
Og det var der bestemt ingen tvivl om, at det var.

Der blev sunget fællessang, med

Der blev sunget fællessang, med "I Østen stiger solen op".

Publiceret 10 October 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV