Indbrud i nat:

Beboer så tyvene flygte til fods

To indbrudstyve fik travlt med at komme væk fra Evertvej i Jyllinge

Af
Kenneth Tanzer

En villa på Evertvej i Jyllinge blev kl. 4.24 natten til i dag, torsdag, udsat for indbrud.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi sin døgnrapport.
Gerningsmændene, der kom ind i huset ved at bryde en have/terrassedør op med en ukendt genstand, blev mødt af stedets beboer, og så fik de ubudne gæster ellers travlt med at komme væk.
“De løb fra huset i ukendt retning, og anmelderen hørte ikke et køretøj starte. Det har ikke været muligt at få et signalement af de to indbrudstyve,” lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi, som oplyser, at gerningsmændene ikke fik stjålet noget fra villaen, men at de nåede at færdes i husets soveværelse, gang, kontor og badeværelse.

Publiceret 12 October 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV