Nu holdes der politiker-marked holdes i Stenløse og Smørum

Egedal Centret og Smørum Centret danner rammen om et politisk marked, hvor man kan møde de lokale byrådskandidater

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Et såkaldt politiker-marked ser nu dagens lys i Egedal Kommune i forbindelse med det kommende kommunalvalg.
På markedet, der afholdes lørdag den 11. november i Egedal Centret og lørdag den 18. november kl. 10.00 i Smørum Centret, kan man møde mange af de lokale politikere, der stiller op til kommunalvalget tirsdag den 21. november.
Ved de to lokale arrangementer vil der være mulighed for at gå rundt og stille politikerne spørgsmål om emner, der har den enkelte borgeres interesse.
Der vil også blive opsat et 'Speakers Corner', hvor alle borgere og politikere kan stille sig op på ølkassen og ytre sig om, hvad der måtte være på hjerte.
“Det er et tiltag, som vi på tværs af partier håber, at borgerne vil bakke op om. Vi ser i hvert fald frem til at møde borgere, som gerne vil have en politisk snak,” siger Jeannett Tankred fra Alternativet i Egedal, som er tovholder på arrangementet.

Publiceret 13 October 2017 05:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV