Læserbrev:

Venstre vil også børn og unge

Af Ulrik John Nielsen, kandidat for Venstre i Egedal

Når jeg taler med borgerne rundt om i Egedal kommune, er det som om, visse partier har patent på at ville gøre noget for børn og unge, og det er selvfølgeligt ikke rigtigt.
Vi i Venstre vil også børn og unge. Ungdommen er vores alles fremtid. Venstre kæmper også for gode skoler, institutioner og for at få det til at gå op i en højere enhed. Vi vil det bedste for børn med særlige behov og diagnoser og gode muligheder for alle unge.
Jeg tror, at vi kan gøre mange ting meget bedre, hvis vi tør at tænke langsigtet og større og ikke bruger alle pengene på statistik og bureaukrati, men på de menneskelige områder.
Så, som jeg har skrevet før, bør vi satse på at få flere skatteborgere og virksomheder til Egedal kommune, så der bliver økonomi til de bløde områder. Vi skal udvikle og ikke afvikle.
Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, vil jeg arbejde for dette.

Publiceret 28 October 2017 06:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV