Efter succesrig festival-debut:

Danni Elmo løb med årets kulturpris

Kulturprisen gik til musikeren, der i sommer arrangerede Ø-lejren Musikfestival i Ølstykke

Af
Af Jakob Markert

Mandag havde Egedal Kommune inviteret foreninger og klubber inden for i Smørum Idrætscenter, hvor Kultur og Erhvervsudvalget uddelte Kultur-, Leder- og Ungdomslederprisen.
Kulturprisen gik i år til Danni Elmo, der er landskendt for at have deltaget i det danske Melodi Grand Prix hele tre gange. Det var dog ikke derfor, at han fik Egedals kulturpris, men derimod fordi han i sommer arrangerede Ø-lejren Musikfestival i Ølstykke. En festival, hvor 13 bands optrådte, og der deltog 2.500 gæster i de 12 timer, festivalen varede.
Det var Egedal Musikskole, der havde indstillet Danni Elmo til prisen, og i deres begrundelse stod der:
“Alt dette kunne ikke lade sig gøre, hvis ikke der var en fantastisk ildsjæl bag. Danni har igennem festivalen vist, at han ikke alene kunne skaffe bands, han kunne også tale med naboer, tale med diverse offentlige institutioner og skaffe sponsorer. Derfor synes vi, han skulle indstilles til dette års Kulturpris 2017.”
Det var formand for Kultur- og erhvervsudvalget, Charlotte Haagendrup (K), der uddelte priserne og fik lov til at overrække statuette og en buket blomster til vinderne.

Lederpris til Lea Jensen

Danni Elmo vandt kulturprisen foran foreningen DDS Stenlænderne på spejdergården Maglevad, der igennem året har udført et stort frivilligt arbejde. Lederprisen gik til Lea Jensen fra Danske Handicaporganisationer Egedal, mens ungdomslederprisen gik til den 19-årige Celine Boulahrouz fra Egedal Karate Klub.
Til sidst blev der også uddelt mesterskabspriser til de idrætsudøvere, der havde opnået særlig gode sportslige resultater i løbet af året.

Publiceret 08 November 2017 05:45

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Egedal
SENESTE TV

Læserbrev:

Store forskelle på offentlige lønninger i Egedal

Af Jens Holst, Hyldekær 55, 2765 Smørum. I forbindelse med den indeværende krise på det offentlige arbejdsområde, hvor vi i skrivende stund ikke kender udfaldet af konflikten, så dukker der hele tiden interessante informationer op om de offentlig ansattes løn og arbejdsvilkår. Der har fra den ene side været ført påstande om, at de offentlig ansattes lønninger er steget mere i forhold til de private. Og det viser sig desværre, at Sofie Løhde har ret: Nogle journalister har sat sig for at undersøge, hvilke offentligt ansatte som er højst lønnet, en top 100 liste. Og gæt hvem som kommer ind på en suveræn førsteplads, foran kommunaldirektørerne fra Århus, Odense og København. Med en årsløn på 2,6 mill ligger vores mand forrest i feltet, knap 0,4 mill foran Odenses. Egedal Kommune har ry for ikke at være lønførende, når det gælder aflønning af lærere, pædagoger, sosu’er mm, men her har man altså valgt at gøre en undtagelse. Selvfølgelig skal man starte et sted, så jeg vil som læreransat håbe på, at det snart drypper lidt på degnen....