Læserbrev:

Vi står sammen om at skabe bedre forhold for børn og unge i Egedal

Af Rikke Mortensen & Helle Anna Elisabeth Nielsen, borgmesterkandidat og byrådskandidat for Radikale Egedal

Vores børn er vores råstof og vores fremtid! Derfor er det vigtigt at vi skaber ordentlige forudsætninger for at de kan vokse op og udvikle sig til hele, kærlige og dygtige mennesker.
Det kræver gode normeringer i dagtilbuddene og skolerne. Det kræver fagligt dygtigt personale i både dagtilbud, skole og SFO. Og det kræver at det er børnenes tarv og familiernes trivsel, der sættes forrest både når der skal indrettes og vælges dagtilbud, skole og især når familier og børn har brug for fælleskabet og rækker ud.
Det kræver en børne og unge-politik der efterleves, hvor barnets tarv og familiernes trivsel er omdrejningspunktet, mere end politiske projekter og gode idéer når der skal prioriteres.
Radikale vil bl.a. arbejde for: Daginstitutioner med lokal minimumsnormering – flere pædagoger
Bedre betingelser for at skabe sammenhæng mellem hjem og dagtilbud
Bedre overlevering af viden om det enkelte barn mellem institutioner og hjem
Selvstyrede skoler med tæt forældresamarbejde og eget økonomisk råderum
Frit skolevalg på tværs af distrikter
Lokale skole – også i de små landsbyer, hvis det er borgernes ønske
Høj faglighed og vidensdeling på tværs i det gode samarbejde
Prioritering af en anstændig og god inklusionspolitik
Klassekvotienter der er fagligt og pædagogisk ansvarlige
Gode fritidstilbud høj pædagogisk faglighed
At de unges rolle i demokratiet skærpes og uddannelserne styrkes
Tidlig indsats og rette hjælp på rette tidspunkt, til de familier der har brug for en håndsrækning fra fællesskabet.
Vi er fælles om fremtiden – så fremtiden skaber vi selvfølgelig i fællesskab.

Publiceret 17 November 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV