Seneste optælling:

Konservative mister stemmer i Ledøje-Smørum Idrætscenter

Partiet går voldsomt tilbage i Ledøje-Smørum - Venstre og Socialdemokratiet går frem. På Bækkegårdsskolen løber Socialdemokratiet med sejren

Af
Af Kenneth Tanzer og Jakob Markert

De næste valgsteder er talt op i Egedal Kommune, og det er Ledøje-Smørum Idrætscenter og Bækkegårdsskolen i Ølstykke.
Bydelen har tidligere været en konservativ højborg, men nu har partiet fået lidt af en lussing. I forhold til sidste valg samme sted har de Konservative mistet 29 % af stemmerne, som nu bliver delt mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet går 8,8 % frem i forhold til sidste valg, mens Venstre går 11,4 % frem i forhold til 2013.
På Bækkegårdsskolen i Ølstykke er stemmerne også talt op. Her er Socialdemokratiet den store vinder med 28,9 % af stemmerne. Det er en fremgang på 4,9 %. Venstre følger tæt efter med 28,8 %, hvilket er en lille tilbagegang på 0,4 %. DF bliver tredjestørste parti på Bækkegårdsskolen med 11,4 %, hvilket er en fremgang på 0,7 %.

Publiceret 21 November 2017 21:54

SENESTE TV