Vold mod taxachauffør:

Slået i ansigtet under kørslen

47-årig mand blev anholdt og sigtet

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

En taxachauffør kom fredag ud for en meget grim oplevelse med en kunde.
Manden overfaldt ifølge politiet chaufføren under kørslen, hvor han blev slået to gange i ansigtet.
Politiet blev tilkaldt til Shell-stationen på Frederikssundsvej i Stenløse ved 17.15-tiden, og senere blev en 47-årig mand fra Stenløse anholdt.
Han vil blive sigtet for vold mod chaufføren, der er en 35-årig mand fra Vallensbæk.
Politiet kunne mandag morgen ikke oplyse yderligere om sagen, herunder hvorfor chaufføren blev overfaldet, og om chaufførens tilstand.

Publiceret 18 December 2017 10:09

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV