To indbrud på samme vej i landsby

Ukendte gerningsmænd slog til mod villaer på Vestskellet i Gundsømagle

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde kan melde om to villa-indbrud på Vestskellet i Gundsømagle.
Det første indbrud fandt sted i tidsrummet fra onsdag kl. 8.15 til kl. 16.10. Gerningsmændene skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue op med et koben, hvorefter der blev stjålet en lille forgyldt flora danica-broche. Derudover oplyser politiet, at der var efterladt jord på soveværelsegulvet.
I et andet hus på Vestskellet blev der ligeledes efterladt jord på gulvet, ligesom flere skabe og skuffer blev åbnet. Umiddelbart tyder det ikke på, at der er stjålet noget fra stedet.

Publiceret 22 December 2017 00:00

SENESTE TV