Tyve slog til mod villa'er i Smørum og Stenløse

Politiet kan melde om to indbrud i Egedal. Det første fandt sted 1. januar kl. 1.12 på Skebjergvej i Smørum. Politiet oplyser, at der ikke blev stjålet noget fra stedet. Mandag fra kl. 16.30 til 18.05 slog ukendte tyve til mod en villa på Birkevej i Stenløse. Her blev der stjålet et kamera og en bærbar computer.

Publiceret 02 January 2018 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Egedal
SENESTE TV

Læserbrev:

Store forskelle på offentlige lønninger i Egedal

Af Jens Holst, Hyldekær 55, 2765 Smørum. I forbindelse med den indeværende krise på det offentlige arbejdsområde, hvor vi i skrivende stund ikke kender udfaldet af konflikten, så dukker der hele tiden interessante informationer op om de offentlig ansattes løn og arbejdsvilkår. Der har fra den ene side været ført påstande om, at de offentlig ansattes lønninger er steget mere i forhold til de private. Og det viser sig desværre, at Sofie Løhde har ret: Nogle journalister har sat sig for at undersøge, hvilke offentligt ansatte som er højst lønnet, en top 100 liste. Og gæt hvem som kommer ind på en suveræn førsteplads, foran kommunaldirektørerne fra Århus, Odense og København. Med en årsløn på 2,6 mill ligger vores mand forrest i feltet, knap 0,4 mill foran Odenses. Egedal Kommune har ry for ikke at være lønførende, når det gælder aflønning af lærere, pædagoger, sosu’er mm, men her har man altså valgt at gøre en undtagelse. Selvfølgelig skal man starte et sted, så jeg vil som læreransat håbe på, at det snart drypper lidt på degnen....