Masser af ferie-sjov venter Egedals skolebørn

Sommerferien byder på mange aktiviteter i Egedal Kommune

Nu er det snart sommerferie, og måske ved du ikke lige ved, hvad du skal lave.

Derfor er Egedal Kommune glade for, at man igen i år, i samarbejde med kommunens foreninger, kan præsentere et alsidigt program med masser af spændende aktiviteter, som de mange skolebørn kan deltage i.

Mulighederne er mange, og du kan prøve kræfter med en masse kreative aktiviteter som at lave dit eget tandpasta og sæbe, lære at tegne eller få input til hvordan du tager et godt billede.

Ridning og Rollespil er også nogle af de aktiviter, du kan melde dig til. Der er ingen undskyldning for at kede dig i sommerferien - kig alle aktiviteterne igennem, udvælg det du allerbedst kunne tænke dig at lave og mød samtidig en masse nye venner.

Aktiviteterne kan ses fra den 23. maj 2018, og der kan købes billetter fra den 27. maj 2018 klokken 8.00.

Såfremt man ikke allerede har en konto til Billetto, kræver det, at man opretter en konto på Billettos hjemmeside ved at klikke på log ind/opret i øverste højre hjørne og opret konto og derefter udfylde med jeres mailadresse og en kode.

Publiceret 23 May 2018 00:00

SENESTE TV