AZ-helse rykker tilbage til Ølstykke

Lone Østergaard siger farvel til Egedal Centret og goddag til Ølstykke Stationsby

ØLSTYKKE Zoneterapeut og akupunktør, AZ-helse hos Lone Østergaard, flytter tilbage til Ølstykke efter tolv år i Egedal centeret.

"Jeg har været glad for at arbejde i Stenløse i samarbejde med andre behandlere først i fem år i body-tempel samt de sidste syv år ved kliptoteket i Egedal Centret," siger Lone Østergaard og fortsætter:

"Da mit lokale først på året blev lavet om til lejlighed, har jeg været lidt forskellige steder i Stenløse det sidste halve år. Nu har jeg endelig fundet et godt sted i Ølstykke stationsby, lige ved siden af apoteket. Adressen er Ørnebjergvej 1. Jeg får et ekstra rum, som kan lejes ud til en behandler, og jeg glæder mig til at kunne overtage de nye lokaler hvor håndværkere knokler for at blive færdige til den 15 juni," siger hun.

Lone Østergaard holder reception mandag den 18. juni fra kl. 16.00 til 18.30 med lidt drikkelse og snack. Alle er velkomne - nye som gamle kunder eller hvis man bare har lyst til at se det nye sted.

Publiceret 11 June 2018 12:04

SENESTE TV