Dyre-tyv på spil: Stjal græske skildpadder

GUNDSØMAGLE Et mærkværdigt tyveri er fundet sted på Stouvænget i Gundsømagle.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi fra sin døgnrapport.

Tre græske landskildpadder, én på ni år og to fra august sidste år, blev stjålet fra stedet, ligesom en ni år gammel russisk landskildpadde også blev snuppet.

"Anmelderen har oplyst, at de to små landskildpadder fra august 2017 er blevet sat tilbage i kassen, hvor de blev stjålet fra, men de to store landskildpadder er stadig ikke dukket op," skriver Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.

Publiceret 11 June 2018 08:36

SENESTE TV