Fremragende Egedal-opbakning: 24 timers smuk kamp mod kræft

Over 500 mennesker deltog i lørdagens "Stafet For Livet" i Smørum til fordel for Kræftens Bekæmpelse

Af
Kenneth Tanzer

SMØRUM "I dag skal der tales om kræften - både med munden og med fødderne."

Med de ord skød Egedals borgmester Karsten Søndergaard den sjette udgave af "Stafet For Livet" i gang bag kulturhuset i Smørum.

508 tilmeldte deltagere fordelt på tyve hold trodsede sommervarmen og tog hul på den 24 timer lange stafet på 580 meter eller 1,8 km for løberne - alt sammen til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

"Sidste år samlede vi 124.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse via tilmeldinger og aktiviteter. Det vil vi meget gerne ramme igen i år eller måske endda overgå," sagde Janne Bitsch-Lauridsen, PR-ansvarlig for arrangementet.

Hun lagde ikke skjul på sin glæde over den store opbakning til den lokale stafet.

"Det er fantastisk at se, hvordan borgere og foreninger fra Egedal står sammen i kampen mod kræft. Her er både kræftramte, tidligere kræftramte, venner, familier og naboer, men alle er her for at give deres bidrag. Sådan en stafet giver et stort sammenhold på kryds og tværs," sagde Janne Bitsch-Lauridsen.

Maveonde var kræft

Mens deltagerene åd den ene meter efter den anden, så kunne publikum fornøje sig med alt fra ponyridning og motorcykler til livemusik, ansigtsmaling og banko.

Holdet

Holdet "Chris’ Styrke" på plads til Stafet For Livet.

Én af de fremmødte fightere var 77-årige Jens Beck Jensen fra Ølstykke, der i dag er kommet godt igennem sit kræftforløb.

Én af de fremmødte fightere var 77-årige Jens Beck Jensen fra Ølstykke, der i dag er kommet godt igennem sit kræftforløb.

Deltagerne når i mål med endnu en runde.

Deltagerne når i mål med endnu en runde.

Én af dem som nød de mange aktiviteter var 77-årige Jens Beck Jensen, der i 2008 fik konstateret tarmkræft, men som i 2013 blev helt helbredt.

"En dag havde jeg ondt i maven, og så sagde min kone, at jeg burde gå til lægen. Det gjorde jeg så, og kort efter fik diagnosen kræft. Jeg kan stadig huske lægens ord "du har kræft, men det skal vi nok klare". Han fik heldigvis ret, men det har været et hårdt forløb med kemoterapi, strålebehandling og operation. Også mentalt har det været en udfordring, men i dag er jeg kommet ud på den anden side, og det er fantastisk," sagde Jens Beck Jensen fra Ølstykke.

Kort før redaktionens deadline var det endelige beløb ikke opgjort, men man havde rundet 100.000 kroner .

Furesø Garden var med til at åbne ballet i Smørum.

Furesø Garden var med til at åbne ballet i Smørum.

Publiceret 11 June 2018 09:25

SENESTE TV