Egedal Madservice til "Kartoflens Dag"

EGEDAL Juni er højsæson for nye danske kartofler. Det fejres landet over på Valdemarsdag fredag den 15. juni – også her i Egedal, hvor borgere fra demens-dagscenteret henter den populære spise hjem hos Møllehøj Kartofler og Grønt.

”Vi har tidligere hentet nye danske kartofler hos Møllehøj, og det er altid en fornøjelse for alle. Det er skønt at se borgernes glæde ved at komme med ud og være en del af processen. Derfor er vi glade for, at vi igen har fået denne mulighed,” siger teamleder for Egedal Madservice Ida Byrgiel og fortsætter:

"Når vi modtager kartoflerne, sender vi dem hurtigst muligt ud på plejecentrene, så de selv kan tilberede dem derude sammen med borgerne. På den måde får alle mulighed for at være med.”

Vi kører fra Damgårdsparken omkring kl. 9.30 med ankomst Møllehøj omkring kl. 10. Derefter går turen tilbage til Madservice på Damgårdsparken.

Publiceret 12 June 2018 11:19

SENESTE TV