Stor fest i Ølstykke på lørdag:

Ti år med sjov og leg skal fejres

På lørdag er det præcis 10 år siden DUI-LEG og VIRKE kom til Ølstykke. Det fejres med fødselsdagskage og åbent hus for alle

DUI-LEG og VIRKE er en landsdækkende børne- og familieorganisation, hvor familien kan have det sjovt sammen.

Mandag den 16. juni 2008 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Græstedgård for at starte en lokal afdeling af DUI i Ølstykke. Lige siden har man i lokalsamfundet været aktive med et hav af forskellige aktiviteter målrettet børn, unge og deres familier. Allerede i 2010 fik vi tildelt Nordeas ”Skulderklap pris” efter indstilling af Egedal kommune. Man har nu i 10 år lavet masser sjove, spændende og helt nye aktiviteter.

I samarbejde med kommunen, sin egen fællesledelse og en række andre lokale foreninger, har man over de sidste 10 år f.eks. være med til at arrangere Store Cykeldag, Børnedisko, Dragedag, Familiebanko og Brætspilsfestival.

Desuden har man gennem årene også haft forskellige faste aktiviteter.

Såsom fællesspisning, computercafé, dronegruppe, brætspilshygge, familiesport og faste ture til svømmehallen. DUE LEG har lavet alt fra at spille rundbold på engen og lave pandekager over bål om sommeren til de mere kreative ting som smykkefremstilling, stop motion film og julegaver om vinteren.

Medlems-fremgang

“Vi har også selv arrangeret eller deltaget i en række weekendture og sommerlejre, her kan vi f.eks. nævne Lan-party for børn, kanoture til Sverige, hytteture med tema, børnetræf, Aktivitetsfestivaler og JUBI-lejre. Men det er ikke kun i Ølstykke og Egedal vi har være aktive og synlige. Vi har nemlig deltaget meget aktivt på DUIs landsdækkende aktiviteter. Vi har faktiske deltaget så meget, at vi ofte har været den afdeling med flest deltagere på de landsdækkende aktiviteter i DUI,” lyder det i en pressemeddelelse fra DUI LEG.

Når det hele bliver ridset op på denne måde, kan man kun være glad og stolt over alt det man har nået på de første 10 år.

“Vi har i øjeblikket medlemsfremgang, og da vi hele tiden ønsker at udforske nye aktiviteter, bliver det derfor også meget spændende at se hvor vi er om yderligere 10 år,” lyder det fra DUI LEG og VIRKE.

For at fejre sit ti års jubilæum. Afholder man på lørdag den 16. juni fra kl. 11.00 til 14.00 åbent hus for alle interesserede ved hytten på udlejrevej 9b i Ølstykke. Her vil der bl.a. være hoppeborg, bålaktiviteter og fødselsdagskage. Så kom ned og besøg os, det synes vi kun kunne være hyggeligt.

Der var gang i den til DUI LEG’s “det vilde vesten sidste år.

Der var gang i den til DUI LEG’s “det vilde vesten sidste år.

Publiceret 12 June 2018 05:00

SENESTE TV