Det er planen, at amerikanerne skal opleve Sankt Hans aften i Byparken i Ølstykke på lørdag. Modelfoto

Det er planen, at amerikanerne skal opleve Sankt Hans aften i Byparken i Ølstykke på lørdag. Modelfoto

72 Amerikanere til Softball-turnering og Sankt Hans bål i Egedal

Sankt Hans Slowpitch Cup afvikles på lørdag

Egedal Softball Klub er rigtig stolte over, at tre amerikanske hold er rejst til Egedal for at deltage i Sankt Hans Slowpitch Cup på lørdag den 23/6.

Amerikanerne er på en Europa-tour, hvor de skal spille Softball-turneringer i flere Europæiske lande gennem de næste 3 uger. De starter deres Europa-Tour hos Egedal Softball Klub i Stenløse – til stor glæde i foreningen.

Ligeledes deltager 3 danske hold i aldersgruppen + 35 år, til at dyste mod Amerikanerne for ære til enten Danmark eller USA. Men på trods af lysten til at vinde, er det sociale det primære fokus under denne turnering. Egedal Softball Klub vil gøre deres bedste for at skabe hyggelige/festlige rammer for arrangementet og for at Amerikanerne føler sig velkommen.

Efter turneringen er planen, at Amerikanerne skal opleve Sankt Hans aften i byparken i Ølstykke, så de også oplever en bid af den danske kultur.

Publiceret 19 June 2018 08:00

SENESTE TV