Underholdningen fejler ikke noget på Ganløse Kro, hvor årets revy er i fuld gang. Arkivfoto

Underholdningen fejler ikke noget på Ganløse Kro, hvor årets revy er i fuld gang. Arkivfoto

Ganløse Revy kan igen i år løbe med revy-hæder

Liselotte Krogager fra Ganløse Revyen er nomineret i kategorien "årets revykunstner"

GANLØSE Revyernes Revy står traditionen tro for døren i Cirkusbygningen i København.

Sidste år løb den lokale revy "Ganløse Revyen" med “Årets talent-pris", og ved den årlige TV2 Charlie 'Revygalla fik Carsten Svendsen og Ganløse Revyen endnu en talent-pris.

I år kan det igen regne ned over Ganløse Kro med revy-glimmer, for revyens Liselotte Krogager er blandt de tre nominerede i kategorien "årets revykunstner (Dirch)"

Spiller frem til august

Ganløse Revyen 2018 er dog ikke nomineret i kategorierne "årets revy", "årets komponist/kapelmester" eller "årets tekstforfatter". Derimod er Ganløses tidligere komponist og kapelmester, Mickey Pless, nomineret for sit arbejde med Nykøbing F-revyen.

Ganløse revyen, der havde premiere i juni med skuespillerne Camille Rommedahl, Martin Knudsen og Liselotte Krogager i spidsen, fortsætter med at spille frem til fredag den 31. august.

Publiceret 10 July 2018 11:17

SENESTE TV