I morgen går det løs på Ølejren i Ølstykke: "Vi kan ikke vente med at komme i gang"

God musik, kolde øl og masser af hygge. Musikfestival Ølejren afvikles lørdag på Udlejrevej 4 i Ølstykke

Af
Kenneth Tanzer

Der er lagt op til et brag af en fest, når Musikfestival Ølejren skydes i gang lørdag formiddag på Udlejrevej 4 i Ølstykke.

"Vi glæder os rigtig meget. Vi kan faktisk ikke vente med at komme i gang og byde velkommen til både publikum og musikere," siger Danni Elmo, arrangør og musiker.

Sidste år havde "Ølejren" en vellykket premiere med mange besøgende, men står det til Danni Elmo, så bliver årets festival endnu større og bedre.

"Der vil være større scener, flere bands, mere øl samt et større udvalg af mad og vin. Derudover satser vi på lækkert sommervejr, ligesom vi også havde sidste år," siger Danni Elmo.

Der er gratis adgang til Musikfestival Ølejren, der starter kl. 10.00 og slutter cirka kl. 00.30.

Publikum kan se frem til koncerter med følgende kunstnere og bands: “Mynsterland”, “Fleck”, “Chris Grey & The Bluespand”, “Paulo Mendonca”, “In Memoirs”, “180”, “Johannes Hieronymus”, “Julie Avaldorff”, “Kajsa Vala”, “Tavse Poet”, “Planteskolen”, “The Grenadines”, “Danni Elmo”, “J-Tex” og “Taberholdet”.

Lokalavisen Egedal dækker i morgen Ølejren i ord, billeder og videoer på vores facebookside.

De friske forsyninger er ved at blive kørt i stilling i Ølstykke. Foto: Danni Elmo

De friske forsyninger er ved at blive kørt i stilling i Ølstykke. Foto: Danni Elmo

Publiceret 13 July 2018 05:32

SENESTE TV