Voldsom brand hærgede i Hove: Beholder med 25.000 liter olie var i fare for at eksplodere

HOVE Alle var i højeste alarmberedskab, da en brand i en transformatorstation udviklede farlig røg over Hove fredag eftermiddag. Politiet måtte evakuere 160 beboere i området i en radius af 1000 meter fra branden, fordi en beholder med 25.000 liter olie var i fare for at eksplodere.

Det lykkedes Frederiksborg Brand og Redning, med hjælp fra en række andre beredskaber, at slukke branden kl. ca. 19.30. Men på grund af den fortsatte røgudvikling kunne beredskabet først forlade stedet fredag aften omkring kl. 23.30.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden. Først mandag vil man iværksætte de tekniske undersøgelser.

Publiceret 16 July 2018 12:16

SENESTE TV