Foredrag om snaps på kulturgården

Kryddersnapsen kommer i fokus i Gundsømagle

Søndag den 12. august fra klokken 16.00 til 18.00 inviterer Kulturværkstedet til foredrag med Anni Koch-Knudsen på Gulddysse Kulturgård i Gundsømagle.

Anni Koch-Knudsen vil fortælle om sin fornøjelse ved at lave kryddersnapse og dele nogle små tips/opskrifter med de fremmødte gæster.

"Jeg ser frem til en hyggelig eftermiddag baseret på min dejlige hobby som amatør-kryddersnapsefabrikant med udgangspunkt i urter og bær," siger Anni Koch-Knudsen, der selv bor i Jyllinge.

Undervejs vil der også være mulighed for små smagsprøver til en bid brød med sild, ost samt en øl eller vand.

"Nogle kryddersnapse smager bedre til det rette mad. En anden mulighed er kryddersnaps til kaffe eller dessert," siger Anni Koch-Knudsen.

Billetter til arrangementet kan købes ved at indbetale 125 kr. til konto 2291 8897 236 010 - mærk indbetalingen med "kryddersnaps".

Publiceret 19 July 2018 06:01

SENESTE TV