Jeg spejler mig selv i mange af de kvinder jeg portrætterer, siger Christina Rex - med et billede af sig selv og datteren i baggrunden. Foto: due.

Jeg spejler mig selv i mange af de kvinder jeg portrætterer, siger Christina Rex - med et billede af sig selv og datteren i baggrunden. Foto: due.

Fotograf: Gammel drøm at få mit eget studie

Christina Rex er flyttet ind i lokaler på Ørnebjergvej

Af
Finn Due Larsen

Ølstykke Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse, efter Christina Rex er flyttet ind i eget lokale.

Fotografen, der i de seneste tre år har haft sit virke i Ølstykke, er rykket ind i et lokale på Ørnebjergvej, hun har indrettet med fotostudie og billedgalleri.

"Tidligere foregik det privat. Det har altid været en drøm for mig at få mit eget fotostudie"; siger Christina Rex.

Der er mange ansigter, der pryder billederne der hænger rundt omkring i galleriet. Det ikke tilfældigt:

"Jeg har altid brændt for at lave portrætter. At sætte mennesket i centrum", siger Christina Rex.

Hun har især specialiseret sig i fotografier af kvinder:

"Ofte er kvinder jo meget hårde ved sig selv. De synes de ser dårlige ud, og alt muligt. Så siger jeg til dem, at der ikke er noget der hedder "dårlig" på billeder", fortæller fotografen, der også har et billede af sig selv med datteren hængende.

'"Jeg spejler mig selv i mange af de kvinder jeg portrætterer", siger hun.

Christina Rex tager også gerne ud på opgaver. For eksempel firmaer og bryllupper.

Publiceret 08 August 2018 08:57

SENESTE TV