Lokalderby: Smørum slog Stenløse

Værterne trak sig ud af pokaldysten med en sejr på 3-1

Af
Finn Due Larsen

Smørum Der er dømt "håneret" i Smørum mod Stenløse et stykke tid - men kun sådan på den rent fredsommelige, sportslige front.

For det var Ledøje-Smørum Fodbold (LSF), der trak sig ud som sejrherrer efter pokaldysten tirsdag aften i Smørum.

Her var der dømt vaskeægte lokalopgør, da LSF stødte sammen med lokalrivalerne fra Stenløse i første runde af hovedturneringen i pokalturneringen, kaldet Sydbank Pokalen.

Stenløse faldt dog med ære. For kampen måtte ud i forlænget spilletid, inden værterne kunne kalde sig sejrherrer, med et resultat på 3-1, og det på tre flotte mål.

Prisen som pokalfighter gik fortjent til Andreas Mørch fra Stenløse, der fik overrakt præmien af Aamir Bahir, filialchef fra Sydbank.

Prisen som pokalfighter gik fortjent til Andreas Mørch fra Stenløse, der fik overrakt præmien af Aamir Bahir, filialchef fra Sydbank.

Sydbank har som hovedsponsor for pokalturneringen som tidligere omtalt valgt at kaste lidt ekstra stjernedrys over udvalgte kampe, og derfor var sponsoren til stede på lægterne, hvor der blandt andet var mulighed for at spille fodbolddart og deltage i konkurrencen om fire VIP billetter til pokalfinalen i Parken den 17. maj næste år.

Derudover var Sydbank med til at udvælge dagens Sydbank Pokalfighter, og denne pris gik fortjent til Andreas Mørch fra Stenløse, der fik overrakt præmien af Aamir Bahir, filialchef fra Sydbank.

Publiceret 08 August 2018 11:04

SENESTE TV