Sebastian gæste-optræder til jubilæumskoncert i Ledøje

Én af landets store sangskrivere spiller hos "Den Musiske Scene"

Tirsdag og onsdag den 4 og 5. september, begge dage kl. 18.30, fejrer Marianne Mortensen sin 60 års fødselsdag og 35 års jubilæum som skuespiller med et brag af en koncert.

Forfatteren og filosoffen Mathilde Walter Clark åbner aftenen i de hyggelige lokaler ved gadekæret i Ledøje med en ”ted- talk” om tiden. Tiden, der nådesløst går.

Og derefter tager Marianne Mortensen og hendes mand Michael Vesterskov over sammen med fire af Nordens dygtigste musikere med sange fra mere end tre årtier. Sange fra nogle af de mange musicals Marianne har medvirket i blandt andet "My fair Lady" og "Sound of music".

Og så får Den Musiske Scene helt eksklusivt besøg af Sebastian- en af de største trubadurer og sangskrivere.

Sebastian kommer og giver et par numre alene, og sammen med Marianne Mortensen et par sange fra de musicals, som bragte de to sammen- nemlig Cyrano og Det gode menneske fra Sezuan.

Aftenen inkluderer en to-rettes menu.

Billetter kan bestilles på www.denmusiskescene.dk

Publiceret 17 August 2018 08:57

SENESTE TV