En borger skriver om Egedal Kommunes borgermøde om den nye skolerapport. Arkivfoto

En borger skriver om Egedal Kommunes borgermøde om den nye skolerapport. Arkivfoto

Læserbrev: Borgerne holdt for nar

Af
Bente Gottlieb

Dronning Ingrids vej 22

3650 Ølstykke

Borgerne holdt for nar. Forrige tirsdag var jeg og min mand gået til borgermøde på rådhuset, fordi vi gerne ville deltage i beslutningerne i kommunen.

Jeg foreslog, at hvis det blev besluttet at nedlægge en skole, så kunne Hampelandsskolen egne sig fint til plejehjem. Da kommunen skal finde penge, synes jeg, det var et fornuftigt forslag. Borgmesteren takkede på skrømt for forslaget, men stor var min forbavselse, da jeg få dage efter læste, at det var besluttet at bygge nyt. Hvorfor indkalde til et sådant møde?

Ligeledes forstår jeg ikke, at man i Smørum skal bygge for seks millioner, når man kan nøjes med tre til ombygning . Det er tydeligt, at det er vores penge politikerne bruger med katastrofale besparelser til følge.

Jeg ville da gerne køre Tesla, men det har jeg ikke penge til, så jeg må nøjes med en Yaris hybrid.

Publiceret 11 September 2018 11:30

SENESTE TV