Foredrag i Smørum Kulturhus om søvn

Søvnekspert Mikael Rasmussen kommer på besøg

"Har du sovet godt i nat?" er titlen på det foredrag, som torsdag den 4. oktober kl. 19.00 afvikles Smørum Kulturhus.

Hvis du ikke har sovet godt, så er du ikke den eneste. Knap hver anden dansker sover dårligt, ifølge søvneksperten Mikael Rasmussen. Et tal som han forventer vil stige i de kommende år. Søvnmangel og søvnforstyrrelser er decideret skadeligt for kroppen og kan føre til et hav af livstruende sygdomme.

Du får nu mulighed for at høre et inspirerende foredrag af Mikael Rasmussen, som er en af landets førende kapaciteter på området og hyppigt anvendt i medierne.

Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove. Rent videnskabeligt gives der ikke noget sikkert svar på, hvorfor vi skal sove. Vi kommer dog svaret nærmere, når vi ser på hvad der sker når søvnen forstyrres, og hvad det betyder for menneskets ydeevne og trivsel. Motion og kost og deres betydning for vores helbred og livskvalitet er efterhånden blevet almenviden for de fleste af os, men ikke søvnen.

Billetter til foredraget kan købes via egedalbibliotekerne.

Publiceret 12 September 2018 06:31

SENESTE TV