Hans Jørgen Kruse ny partner i Estate Egedal

Det er ikke en uerfaren herre, der træder ind som medindehaver i Estate Egedal sammen med eksisterende indehaver Henning Forland. Med mere end femten års ejendomsmæglererfaring vil Hans Jørgen Kruse tilføre forretningen endnu mere stabilitet og højt fagligt niveau, lyder det fra det nye partnerskab.

"Henning og jeg kender hinanden ganske godt, så da muligheden for at blive partner med Henning bød sig, var valget ikke så svært," siger Hans Jørgen Kruse, som gennem de seneste 16 år har været både butikschef og partner i en konkurrerende kæde.

Hans Jørgen Kruse har tidligere været kollega med Henning Forland og forretningens forrige indehaver, Merethe Prins Hedegaard.

"Vi kender hinanden godt, og det ser vi som en stor fordel, når vi skal drive forretning sammen," siger Hans Jørgen Kruse.

De to indehavere og deres erfarne sagskoordinator Nynne Bugat Lindhardt ser frem til et stærkt samarbejde, hvor de forudser, at der vil komme endnu flere potentielle købere til Egedal.

Kapp

Publiceret 12 September 2018 06:21

SENESTE TV