Henning Böhm kommer til Ølstykke med en hæsblæsende og hjertegribende personhistorie. Privatfoto

Henning Böhm kommer til Ølstykke med en hæsblæsende og hjertegribende personhistorie. Privatfoto

Henning Böhm gæster Hjerteforeningen i Ølstykke

Hjerteforeningen Egedal får onsdag den 19. september kl. 19.00 besøg af foredragsholder Henning Böhm i salen under Ølstykke bibliotek.

Henning Böhm vil fortælle sin historie, som efter fire blodpropper i hjertet på seks måneder og en prognose på 35% chance for at overleve endnu et år, besluttede at han så ville have lidt på opleveren inden det skete. Derfor gjorde han boet op, planlagde sin begravelse og købte en sejlbåd for at sejle alene over Atlanten og til Caribien. Ja, det vil sige ikke helt alene, for han havde selskab af katten Felix.

Det er en fortælling om utrolige strabadser, et møde med orkanen Alberta samt en tur på hospitalet med indre blødninger. Men det er også en fortælling om utrolige naturoplevelser, møder med internationale venner og rigtig mange søde mennesker ”over there”. I dag har Henning Böhm det godt og gæster altså Ølstykke for at fortælle sin historie.

Der er gratis entre, men tilmelding er nødvendig til egedal@hjerteforeningen.dk

Publiceret 15 September 2018 06:08

SENESTE TV