Gaderøveri i Ølstykke: 17-årig tvunget til at overføre penge

Seks unge omringede tirsdag en 17-årig ung mand og stjal hans hovedtelefoner

Af
Kenneth Tanzer

Et særdeles groft gaderøveri fandt tirsdag eftermiddag kl. 13.30 sted på Møllevej i Ølstykke.

Ifølge Nordsjællands Politi, så blev en 17-årig ung mand fra Ølstykke omringet af seks drenge i alderen 15-18 år.

Forsøgte at stjæle et ur

"De gik i hans lommer og taske, ligesom de forsøgte at fravriste den 17-årige hans ur. Det lykkedes drengene at stjæle et par hovedtelefoner, og desuden fik den den 17-årige til at overføre et mindre beløb via Mobilepay," lyder det fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi.

Allerede tidligt onsdag morgen blev en 15-årig dreng anholdt i sagen.

"Han skal afhøres i løbet af dagen, ligesom det skal vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør," oplyser politiet.

Publiceret 26 September 2018 10:28

SENESTE TV