Mads Nysted, regionschef Tonny Nielsen, købmand Morten Møller Oehlenschlæger, adm. direktør Henrik Burkal.

Mads Nysted, regionschef Tonny Nielsen, købmand Morten Møller Oehlenschlæger, adm. direktør Henrik Burkal.

Rema 1000 i Jyllinge modtager fornem kåring

Midt- og Vestsjællands bedste Rema 1000-butik skal findes i Jyllinge

For anden gang på fem år er Rema 1000-butikken på Bromarken 2 i Jyllinge blevet kåret som den bedste i Midt- og Vestsjælland.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Rema 1000.

Det var derfor en glad og stolt Morten Møller Oehlenschlæger, der til daglig er købmand i Rema 1000-butikken på Bromarken 2, der fik overbragt nyheden.

"Det var en stor glæde, der strømmede igennem kroppen. Det er anden gang, jeg med butikken bliver regionsvinder, og det med to forskellige regionschefer. Det må betyde, at det arbejde vi sætter en ære i at udføre, værdsættes og anerkendes. Der skal lyde en stor tak til mine medarbejdere. Det havde ikke været muligt uden dem," siger Morten Møller Oehlenschlæger.

Det er den gode atmosfære, der skal give folk et smil på læben og en lyst til at komme igen, som Morten selv mener, er med til at gøre hans butik til den bedste på Midt- og Vestsjælland.

"Jeg prøver at gå forrest med det gode eksempel, men det er ikke nødvendigt. Vi har masser af medarbejdere, der er gode ambassadører i forhold til at skabe den gode atmosfære, der gør, at kunderne kommer," siger han.

Publiceret 12 October 2018 11:38

SENESTE TV